Rejser / Østrig 2015

Østrig 2015

I 2015 besluttede vi os for at tage med til Østrig, for at lære at stå på ski. Lidt frisk beslutning synes jeg selv, taget i betragtning at ingen af os havde stået på ski før. Vi havde en måned forinden smagt lidt på det, med et besøg hos Indoor ski i Kbh., bare lige for at få en ide om, hvad det drejede sig.
 
Ski er svært synes jeg! Og jeg følte mig lidt som elefant på skøjter (hvis I kan forestille jer hvordan den må have det.....og se ud). Jeg vil ikke sige at jeg lærte at stå på ski og Inge - ja hun lærte det heller ikke helt, for hun faldt ned af en trappe i sine store skistøvler og smadrede både knæ og finger, inden vi havde været der en halv uge:-(
 
Så Østrig var ikke en decideret succes, men det er det smukkeste land jeg har oplevet til dato. De store snebeklædte bjerge på en smuk solskinsdag, er en ubeskrivelig oplevelse. Og der er en meget special ro på en stille aften, hvor alt er beklædt i kæmpe mængder af sne.
 
Jeg tror ikke lige at ski er kommet for at blive i mit liv, men jeg er glad for at jeg kan sige, at jeg har prøvet det, for jeg fik helt klart overskredet nogle grænser og overvundet noget af min frygt for ski. Jeg kan nu med den oplevelse sige, at ski det ikke er noget for mig....eller jeg er ikke noget for skiene.
 
Se billeder fra turen i Østrig galleri i undermenuen.
 
Så smukt! Fra Saalbach by.
 Så smukt! Billedet er fra Saalbach.
 
Noter (til mig selv og andre):
 
Hvis man er ny på ski (og lidt en kylling som mig), så er Østrig måske ikke det smarteste sted at starte. Det er nogle meget lange pister og det kan virke lidt voldsomt, når man står der på toppen af bjerget og ved man skal ned på de dersens ski der er monteret på ens ben.
 
Men inden man står på bjerget, så skal man op og det er altså i sig selv en udfordring at lære at komme på en lift. De store sofalifter virker som store monstre der opsluger en, når man står der med måsen klar og venter på den kommer susende. Tallerken lifter kræver også lidt at lære, da man skal have lidt styr på sin balance.
 
Og så er Østrig et dyrt land at tage til, for at stå på ski - både rejsen, men man kommer altså også nemt til at falde for deres after-ski og der kan ryge lidt penge på lumumba mm. Mums efter en dag i kulden.
 
Østrig er et smukt smukt land og jeg kan kun anbefale at tage dertil og opleve de snebeklædte bjerge. Er man mindre kylling end jeg, så er det sikkert også et fint sted at starte. I Saalbach er alt koncentreret om ski og after-ski og det er nemt at få fat i udstyr mm. og nemt at komme til pisterne. De ligger i gå afstand fra de fleste hoteller. De er ok til engelsk, så det kan også fungere at få kommunikeret de ting man skal, hvis man selv kan engelsk eller selvfølgelig tysk.
 
Husk udvidet ski rejseforsikring - en god ting, når uheldet er ude!